Kenneth Helledie Quistgaard startede youandwine i 1995. Han havde investeret nogle spareskillinger i et parti barolo fra 1979, men ifølge Kenneths på det tidspunkt relativt utrænede smagsløg var det noget værre sprøjt, som var landet på det nordjyske domicil. Han skyndte sig at sælge vinen, og var glad for at komme af med det, selv til under indkøbsprisen, lige indtil kunden ringede ham op og ville have mere af den stramme barolo. Den var gået som varmt brød til folk, der havde forstået, at god barolo skal have tid til at udvikle sig - en lektie, som Kenneth siden har lært at sæt...