Montra Odder Parkhotel

Rating 4.4 (average of 188 opinions)

Montra Odder Parkhotel

Montra Odder Parkhotel


Om Montra Odder Parkhotel
Hvis man i få ord skulle beskrive Montra Odder Parkhotel, måtte det blive med ordene: Fire stjerner og et stort hjerte . Dermed være sagt, at hotellet har en høj kvalitet og alle de faciliteter, som moderne gæster efterspørger men samtidig er det et hotel, hvor hjertet er med i alt, hvad der bliver gjort. Uanset om det drejer sig om en familiefest, en konference eller et ferieophold.

Odder ligger kun en lille halv time i bil fra Århus, og der er nogle få kilometer til en af Østjyllands bedste og mest børnevenlige badestrande ved Saxild. I området er der mulighed for at besøge de mange lokale gallerier og kunsthåndværkere, og Odder er i sig selv en charmerende handelsby med masser af liv og gode butikker. Måske var det også en idé med en tur til Tunø eller Samsø?

Montra Odder Parkhotel er bemandet med en flok kreative og talentfulde medarbejdere lige fra de ferme kokke i køkkenet til de smilende tjenere og medarbejderne i receptionen, som alle sammen gør deres yderste for at forkæle gæsterne og give dem en oplevelse i særklasse.

I hotellets stilfulde restaurant kan man vælge op til 5 retter fra det spændende menukort, der skifter hver måned og sammensættes efter årstidens råvarer. Man kan også gå efter månedens tilbud med 2 retter og 2 glas vin, eller måske "Dagens Fristelse" hvis man ikke er til den helt store middag..

Hotellet er samtidig et topmoderne kursuscenter, som har den fordel, at det ikke er større end at det er til at overskue for både deltagere og arrangører. Man kan disponere over flotte lyse plenumlokaler med plads til op til 250 personer samt 6 grupperum. Hotellet er også kendt for sine flotte fester og selskabsarrangementer

Hotellet har 78 rummelige og velindrettede værelser med bl.a. marmorbadeværelse, tv med gratis filmkanaler samt gratis internetadgang. Værelserne er fordelt på 34 standardværelser, 36 luksusværelser med karbad og 8 suiter. Hotellets nye luksussuiter er indrettet og opkaldt efter Marilyn Monroe, Audrey Hepburn, Grace Kelly, Edith Piaf, Sofia Loren og Brigitte Bardot. Wellness på øverste etage, miniferie, golfferie og Weekend Grand Cru . Bus og tog til Århus (35 min.).

    Hotel Resort, Restaurant

   86544744

   www.ophotel.dk

      Facebook page

      Torvald Køhlsvej 25, Odder, Denmark

  Internal parking

Leave a comment




"Find your restaurant in one click"